Skip to the content

Interested? Send your CV to job@minerva-plm.com 

Bogholder med stærke IT-kompetencer

Vil du arbejde med bogføring i en international kontekst? Har du stærke IT-kompetencer og kan du bruge disse til at optimere vores ERP-system? Og kunne du tænke dig at blive del af en ambitiøs og hurtigt voksende virksomhed? Så er du måske vores nye kollega.

Dit nye job

Som bogholder hos Minerva vil du blive en del af et finansteam med 3 kollegaer, som er ansvarlig for at supportere Minerva Group og dets datterselskaber i 7 lande. Efter en grundig onboarding vil du have ansvaret for at håndtere de operationelle finansopgaver fra A til Z i 1-2 datterselskaber. Herudover vil du fungere som superbruger i vores ERP-system.

 

Dine opgaver vil inkludere:

  • Ansvar for regnskab og administration af 1-2 internationale datterselskaber herunder daglig bogføring, debitor, kreditor, løn, moms samt årsafslutning – alt i samarbejde med datterselskabets revisor og lønbureau
  • Supportere projektledere med opsætning, kontrol og fakturering af deres leverancer til vores kunder
  • Forbedre og optimere vores ERP-system (Maconomy fra Deltek), således at vi bruger systemet mest effektivt
  • Supportere dine kollegaer i brug af ERP-systemet

Når det er nødvendigt, vil du også supportere vores kunder, leverandører og medarbejdere med finansielle og kommercielle opgaver. Du vil have base på vores hovedkontor i Aarhus, hvor du rapporterer til vores CFO.

Din profil

Du har mindst 3 års erfaring fa en regnskabsafdeling og/eller fra en funktion, hvor du har arbejdet intensivt med ERP. Selvom vi forventer, at du har en relevant uddannelse, er din erfaring mere vigtig end din uddannelsesmæssige baggrund.

 

Dine IT-kundskaber er stærke, og du har stor erfaring med både ERP-systemer og Microsoft Excel, da du vil spille en central rolle i at optimere vores brug af disse systemer. Du har en struktureret og can-do tilgang til problemløsning, ligesom du har nemt ved at tilpasse dig et omskifteligt miljø, hvor du har fokus på at skabe resultater.

Foruden at tale dansk, taler og skriver du også engelsk på et professionelt niveau, da du vil komme til at arbejde i en international kontekst. Vi forventer dog ikke, at du allerede har erfaring med international bogføring. Vi samarbejder tæt med lokale revisorer og lønbureauer, som hjælper aktivt, så vi overholder de lokale regler.

Om Minerva

Minerva er et software konsulenthus, der fokuserer på softwareløsninger inden for Product Lifecycle Management. Vores kernekompetence er at hjælpe produktionsvirksomheder med at håndtere udviklingen af deres produkter gennem hele deres værdikæde. Vores løsninger gør det muligt at få bedre produkter på markedet hurtigere, mens omkostninger og risici reduceres.

Vores arbejdsmiljø er karakteriseret ved en uformel, humoristisk og ligefrem tone, og du vil være iblandt energiske, dygtige og dedikerede kollegaer i 7 lande. Som superbruger på vores ERP-system vil du spille en central rolle i at gøre vores finansafdeling klar til fremtiden og den forventede omsætningsvækst. Dette giver dig rig mulighed for indflydelse og udvikling, ligesom du vil få yderligere mulighed for at udvikle dit potentiale gennem dit selvstændige ansvar for egne datterselskaber.

Ansøgningsproces

Send dit CV og din motiveret ansøgning på mail til job@minerva-plm.com. Ansøgningsfristen er d. 6. december, men vi gennemgår ansøgninger løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt.